App

Refleksion og demo-app

Denne refleksion er på baggrund af et oplæg afholdt af Kristian Langborg-Hansen fra App Academy ApS d. 30/10-2020.

Inden oplægget var jeg overbevist om, at ingen kunne lære mig at lave en app på en dag, men jeg var ikke negativ overfor at lade nogen forsøge. Det skulle vise sig, at opgaven slet ikke var så umulig som jeg troede.

Kristian Langborg-Hansen havde sammensat en gennemført workshop, i øjenhøjde med unge som os og grønne-app udviklere som os. En workshop bygget på teori, hands-on og teori, gjorde at han ikke tabte nogen af os undervejs, og derfor kunne jeg gå derfra med følelsen af, at jeg havde fået så meget ud af denne workshop som overhovedet muligt.

Inden workshoppen havde jeg en forestilling om, at apps kun blev produceret med det formål at øge indtjeningen. Kristian Langborg-Hansen fik mig til at indse, at det at være app udvikler til dels er et utaknemmeligt arbejde. De har kun en vej til forbrugerne og det er typisk igennem appstore. Her er de dog i konkurrence med en milliard andre apps, og hvis appen koster penge, tager Google da også deres del af kagen for at sælge appen. Til gengæld er det smarte ved appstore, at man som udvikler/virksomhed kan se hvor mange der henter appen, hvorfra de henter den, på hvilke devices og hvilke knapper de bruger mest mv., dog har de nye GDPR-regler også spærret ben for udviklerne/virksomhederne på nogle punkter.

Forbrugerens forventninger og udviklerens ønske

Som nævnt findes der en milliard andre apps en udvikler er i konkurrence med, og der produceres også mange apps, som ikke falder i forbrugernes smag. Faktisk er apps meget afhængige af efterspørgslen.
Forbrugerne forventer at kunne afprøve en app gratis, før der nogensinde er chance for at de har lyst til at købe. Og alligevel er det der typisk afgør forbrugernes køb af appen, deres investerede tid i den. Det handler altså om, at få forbrugerne til at investere en masse tid på appen, så man ikke risikerer at de går over til en ny gratis app. Det giver jo god mening, at hvis man bruger en gratis app til at lagre fx dokumenter eller noter, og du på et tidspunkt ikke kan få lov til at lagre mere medmindre du køber appen, så vil man nok være tilbøjelig til at betale for appen, for at spare tid og bare kunne fortsætte hvor man slap. Dog tænker jeg at det kan være problematisk med apps, hvor man kun investerer tid fx en spil-app. Her har man ikke ”lagret” noget af stor værdi, og måske er det alligevel tid til at prøve et nyt spil når ens ”gratis prøveperiode” er slut og man skal betale.

Hvordan kan man tjene penge på en app?

Med Kristian fra App Academy ApS gennemgik vi, hvilke forskellige måder der er, hvorpå man kan tjene penge på en app. Faktisk kom ingen af måderne bag på mig, da jeg har oplevet dem alle under eget ”app-forbrug”. Herunder:
– Reklamer
– Køb af premium for at undgå reklamer eller adgang til vigtige features
– Abonnement-ordning
– Appen koster i første omgang
– Køb i app, fx flere liv i et spil

Det var alligevel rart at få dem listet mere overskueligt, for selv om jeg oplever de ovennævnte metoder til at tjene penge på, under eget forbrug, kan man godt blive blind på dem. Efter at have fået listet metoderne, blev min undren over, hvordan man skulle tjene penge på en gratis-app, hvor man kun investerer tid og ikke ”lagrer” noget, slået til jorden. Der er jo uendelige muligheder, men jeg tænker at det er vigtigt at app-udviklere finder en balance mellem at anvende indtjeningsmetoder og fastholde forbrugeren. Forbrugeren vil jo allerhelst bare have en fuldt ud gratis app, så for ikke at irritere og forstyrre forbrugeren og risikere at de vælger en anden app, forestiller jeg mig at man udvælger én eller to at indtjeningsmetoderne listet ovenfor.  

Apps der ikke er for direkte at tjene penge

Der findes apps der er udelukkende gratis, og hvor det ikke handler om at tjene penge direkte gennem appen. Det er en slags ”loyalitetsapp”, som er apps til supplement til virksomheder. Egentlig synes jeg at det giver god mening, og jeg kom i tanke om, at jeg også selv har flere af disse apps, fx H&M, IKEA, McDonald’s og Medicinkortet. Ved at downloade appen tillader vi at virksomheden igennem appen må sende os push-meddelelser. Jeg synes det fungerer ligesom et nyhedsbrev, udover at vi ikke kan undgå at se det, ift. et nyhedsbrev på vores mail som vi kan slette uden egentlig at have åbnet det. Samtidigt er virksomheden med deres app mere tilgængelig for forbrugeren, og virksomheden har også mulighed for at få forbrugerne til at føle sig speciel, ved at tilbyde gode tilbud, anvende deres navn og eller ønske dem tillykke på fødselsdagen, måske sammen med en rabatkupon mv.
Jeg kan godt lide ideen om ”loyalitetsapps” og er som nævnt også selv bruger af flere af dem. Det fik mig til at overveje, hvorfor jeg bruger dem og primært er det pga. den nemme tilgængelighed til nogle brands jeg er heavy user til, og hvor jeg faktisk også i flere tilfælde var medlem inden jeg downloadede appen.  

Hands-on med demo-app

Ud over alt det teoretiske bag en app, fik vi som nævnt mulighed for at arbejde hands-on med vores egen demo-app. Kristian fra App Academy ApS havde først vist os, hvordan man enkelt og simpelt kunne lave sin egen app trin for trin, og det gjorde det let at tilgå selv efterfølgende.

Jeg linker til min demo-app HER.
Appen har kræftens bekæmpelse som afsender, og du skal logge ind med din egen gmail, for at tilgå appen.

Hvis man ikke har hørt oplægget, vil jeg lige liste 3 pointer som jeg synes var vigtige og kan tage med videre.

3 vigtige pointer fra oplægget:

  1. Der er mange forskellige måder man kan tjene penge på den app, men det er en balancen.
  2. Få forbrugeren til at investere så meget tid i din app som muligt, så øger du chancen for at de vil købe.
  3. Det er ikke svært at lave en app, og hvis du selv vil prøve kræfter med det, så se mere på App Academy’s hjemmeside.