Digital Jura

OBS: denne opgave er lavet i undervisningssammenhæng.

I denne opgave vil cookies samtykke samt de forskellige slags cookies blive gennemgået. Yderligere vil jeg komme omkring reglerne for skjult reklame, §6, stk. 4 i markedsføringsloven, og vise eksempler på korrekt reklame og skjult reklame på Instagram.

1) Hvad er et Cookie samtykke?

Cookies er små datafiler, der downloader til dit device når du besøger en ny website.

Når vi besøger en ny hjemmeside skal vi acceptere cookies på et website. Vi kan vælge at accepterer hele eller dele af cookies på hjemmesiden, som der opdeles i 4 typer:

  • Tekniske cookies
  • Statistikcookies
  • Personaliserede cookies
  • Markedsføringscookies

Tekniske cookies:
Tekniske cookies behøver ikke vores samtykke når vi besøger en ny hjemmeside, og bliver ofte automatisk downloaded til vores device når man besøger en ny hjemmeside. De er nemlig typisk nødvendige for at hjemmesiden fungerer optimalt. Altså at du ikke bliver smidt af når du besøger den, at du kan betale elektronisk osv.
Selvom tekniske cookies ikke behøver vores samtykke, kan vi som kategori under accepten vælge kun at acceptere ”nødvendige cookies”, som er de tekniske cookies, som ikke lagrer dine private data, men som sagt typisk er nødvendige for at en hjemmeside fungerer.

Statistikcookies:
For at en hjemmeside kan anvende disse cookies, skal vi som besøgende på hjemmesiden give samtykke til dette, hvis vi ønsker. Disse cookies har nemlig en betydning for vores privatsfære ift. de tekniske cookies, men dog kun en lille betydning. Statistikcookies optimerer nemlig brugervenligheden på en hjemmeside ved at vise de populære ting først, så de er let tilgængelig. Ting som besøgsstatistikker på hjemmesiden indsamles også på baggrund af disse cookies.

Personaliserede cookies (“trackingcookies”):
Disse cookies følger vores digitale fodspor, og altså vores færden på hjemmesiden, dog ikke med det formål at anvende det til kommercielt brug. Ved at acceptere disse cookies laves der målrettet og relevant content til dig som bruger. De opsamler altså oplysninger om hvad der interessere dig, hvad du klikker på og søger på på nettet, og på baggrund af det kan de gøre deres indhold personligt så det der interessere dig bliver vist når du besøger hjemmesiden.

Markedsføringscookies (også “trackingcookies”):
Sidst men ikke mindst er der markedsføringscookies. Disse cookies fungere lidt på samme måde som personaliserede cookies, hvor vores digitale fodspor følges. Dog bruges de indsamlede data fra vores digitale fodspor til at rette relevant kommercielt indhold efter data om vores interesser, aktiviteter og vaner, også fra vores tidligere gøren og brugen på nettet.

Hvornår og hvorfor skal en hjemmeside have et cookiesamtykke?

Når en virksomhed lagre cookies og eller opnå adgang til disse skal der været indhentet et samtykke. Ved indhentelse af samtykket skal det samtidigt oplyses klart og tydeligt for brugeren hvad formålet er med indhentningen af cookies, samt hvem der indhenter de pågældende cookies.

2) Udfordringen med DMI’s tidligere samtykke, som Datatilsynet bedømte til at være utilstrækkeligt.

Udfordringen med DMI’s tidligere samtykke gennem cookie, var at ”nej tak” til cookie var for mange klik væk fra brugeren.

Det må ikke være svært at takke nej til cookies, og på DMI’s hjemmeside var det ikke muligt at takke nej til cookies med det samme. Det krævede at man trykkede ”vis detaljer” og derefter ”opdater samtykke”, hvilket Datatilsynet ikke vurderede som værende tilstrækkeligt gennemsigtigt for brugerne af hjemmesiden, og dermed ikke lovlig/gyldig indsamling af samtykke.[1]

3) Hvordan har jeg det med at acceptere cookies?

Når jeg acceptere cookies, bestræber jeg mig på altid at nøjes med at acceptere ”nødvendige cookies”. Det gør jeg fordi, jeg prøver at minimere de data som virksomheder lagrer om mig, da jeg ønsker at opretholde en vis form for privatliv/privatdata for mig selv.
Ydermere oplever jeg i mange tilfælde at cookiepolitikken er meget omfattende og tidskrævende at læse på virksomheders hjemmesider, og i mange tilfælde føler jeg det derfor mere sikkert bare at acceptere de ”nødvendige cookies”, når jeg ikke tager mig tid til at læse hele politikken.
Samtidigt er det et område, hvor virksomheder stadig prøver at komme uden om at give os muligheden for at til- og fravælge cookies, selvom det er ulovligt og et reguleret område. Jeg ønsker ikke at bidrage til disse ulovlige virksomheders dataindsamling, statistik mv., og føler mig som nævnt bedst tjent med kun at acceptere ”nødvendige cookies”.

4) Hvad er reglerne om skjult reklame?

Jf. Markedsføringsloven §6, stk. 4:
”Den erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.”

Jf. Markedsføringsloven skal alt med kommerciel interesse være tydeligt for modtagerne. Altså er skjult reklame forbudt, gældende på alle kanaler/medier. 

Herunder eksempler på digital reklame på Instagram, som henholdsvis opfylder kravene og ikke gør:

Instagram post. Pige holder ideal of sweeden mobilcover i hånden.

Opslag der opfylder kravene:
På dette billede bliver en virksomheds produkt fremvist, og det må antages, at influenceren har fået produktet i gave og eller fået det billiger/procenter imod at omtale virksomheden som her vist og fremvise produktet.

Denne annonce opfylder kravene, da det klart og tydeligt i starten af omtalen fremgår, at det er en annonce/reklame.
Samtidigt er ordet ”annonce” ikke skrevet med svag farve og i en lille fontstørrelse, hvilket igen opfylder kravene for at være klart og tydeligt for modtagerne.

Instagram post. Dreng i hvid t-shirt sidder i græsset.

Opslag der IKKE opfylder kravene:
På dette billede er det tydeligt, at influenceren opfordrer til køb, formegentlig i forbindelse med en gave eller betaling fra virksomheden, som også er tagget og nævnt i opslaget. Dette er skjult reklame og ulovligt, idet det ikke fremgår tydeligt og klart, at der er tale om en reklame/annonce.




5) Mine sete problematikker indenfor feltet pt. som kan give anledning til ny eller redigeret lovgivning.

En af de store problematikker, som ses vinder indpas på de digitale medier, og som der ingen reguleringer er på, er fx plastikkirurgi.
Flere og flere influencere annoncerer/reklamerer for kirurgiske indgreb, på deres SoMe, og det foregår også fra virksomhedernes side i form af traditionelle reklamer på eksempelvis busser.

Kan man regulere på moral og etik?

Det er helt klart til diskussion, men jeg synes ikke det skal være uklart om dette er et område der bør reguleres på. Dette mener jeg på baggrund af, at disse budskaber om kirurigske indgreb også har børn som modtagere, da aldersgrænsen for oprettelse af en profil på SoMe-kanaler er lavere end 18 år.

Kan man snakke om eget ansvar, når det er børn der ser det?

I realiteten burde det jo allerede være et område der var reguleret, ligesom man ikke må reklamere/annoncere produkter som alkohol og rygning. Hvad er forskellen? Plastikkirurgi har også en aldersgrænse på 18 år ligesom alkohol og rygning, og burde derfor heller ikke være tilladt at reklamere/annoncere med.


Hør også min podcast “Digital jura” episode 1: fokus på skjult reklame §6, stk. 4.

Du kan læse hele markedsføringsloven på retsinformation.dk.


[1] https://www.version2.dk/artikel/datatilsynet-faelder-dom-ny-sag-nej-tak-cookies-maa-ikke-vaere-flere-klik-vaek-1090042