SEO

OBS: denne opgave er lavet i undervisningssammenhæng.

Denne opgave består af en SEO-analyse af gourmetrestauranten b-spis.dk, samt et eksempel på content der kan forbedre virksomhedens Google-rangering.

Opgaven bygger på SEO-pyramiden:

SEO-pyramiden

1. step: Grundlæggende optimeret side.

SEO venligt:

Umiddelbart ser det ud som om, at virksomhedens hjemmeside er et SEO-venligt CMS-system. Dette betyder ikke automatisk at det er en særlig brugervenligt CMS-system, fx er der på hjemmesiden mangel på søgefelt, kontaktoplysninger på forsiden mv.
Ydermere antages det, at hjemmesiden er et SEO-venligt CMS-system på baggrund af den visuelle opbygning af sitet. De meget skarp opdelte kolonner og rubrikker, og en tydelig menu, hvor det bare ligner teksten er ændret fra det anvendte CMS-system.

Opbygning:

Visuelt møder man på hjemmesiden først og fremmest et skarpt, klart og professionelt billede. Faktisk bærer alle virksomhedens billeder på hjemmesiden præg af professionalisme. Dog fylder homepage billedet næsten det hele, og menuen er placeret lodret i venstre side, som om man ikke har prioriteret vigtigheden af den. Samtidigt vurdere jeg ikke homepage billedet til at være relevant i forhold til hvad virksomheden bør formidle til brugerne. Relevant er deres andre billeder flere af deres andre flotte billede dog fx billedet i den øverste footer på deres vinkort.

Skriften anvendt på deres hjemmeside er letlæselig, og deres overskrifter er tydelige i størrelse og farve. Imidlertid er al tekst udover overskrifterne mere utydelige, alt sammen på grund af et gråt farvevalg, der derfor gør teksten mere utydelig holdt op imod den hvide baggrund. 

Ydermere er der tekniske fejl som fx, ved tryk på ”vinkort” i menuen, downloades et Excel-ark, men trykkes på afsnittet om ”specielle vine” på hjemmesidens homepage, kommer vinkortet op uden nødvendigheden af at downloade.
Desuden ligger de vigtige kontaktoplysninger under ”om B-spis”, som ellers normaltvist ligger på hjemmesidens forside eller i en footer, som følger alle faner på hjemmesiden. Af den grund bliver det en jagt for besøgende at finde kontaktoplysningerne, som ellers er relevante/vigtige når de tilbyder bordreservationer, arrangement-booking mv.

Alt i alt må brugervenligheden af B-spis hjemmeside opbygning vurderes som værende utilfredsstillende, da knapper fører til downloads, overskrifter fører til noget der ikke matcher, alt andet end overskrifter er utydeligt gråt, vigtige oplysninger skal jages af besøgende og der er ikke en råd tråd mellem fanerne.

Hastighed:

Hurtigheden af B-spis hjemmeside har jeg tjekket, både på henholdsvis mobilenhed og på computer.

Hastigheden af B-spis hjemmeside på mobile enheder vurderes til 23%, hvilket er i den lave ende.

b-spis 23% mobil hastighed graf


Hastigheden af B-spis hjemmeside på computer vurderes til 66%, hvilket er en middel score, men noget der kan optimeres/forbedres:

b-spis 66% computer hastighed graf

Forhold der kan optimeres og forbedre indlæsningssiden/hurtigheden af hjemmesiden:

  • Formater af sidens billeder
  • Synliggør tekst
  • Fjern ressourcer til blokering af gengivelse
  • Mv.

Hvis virksomheden optimerer disse nævnte forhold på deres hjemmeside vil den blive hurtigere og det giver en bedre oplevelse og har samtidigt indflydelse på virksomhedens placering i Google.

Mobilvenlighed:

B-spis hjemmesides mobilvenlighed er her tjekket ved at anvende dette Google-værktøj.

Her ses det at hjemmesiden umiddelbart vurderes som mobilvenlig af Googles værktøj, men det ses at hjemmesiden kun kunne indlæses delvist, og derfor kan dette resultat være misvisende. Der er nogle problemer med indlæsningen af nogle af hjemmesidens ressourcer og hertil tilgængeligheden af disse, og derfor er mobilvenligheden kun vurderet på baggrund af de tilgængelige ressourcer på hjemmesiden. Faktisk kan hele 7 ressourcer på hjemmesiden ikke tilgås/indlæses af Googles værktøj, hvilket med den ellers enkle/simple hjemmeside må siges at være mange. 

Når jeg selv tilgår hjemmesiden fra en mobil enhed, er der flere faner der er blanke, hvilket de ikke når man tilgår hjemmesiden fra en computer.

Indeksering:

B-spis indeksering af deres hjemmeside tjekkes på Google ved hjælp af indtastningen ”site:b-spis.dk”. Heraf kunne de ses, at virksomheden er indekseret både på forside og undersider.

Duplicate content (kopieret indhold):

Der er umiddelbart ikke noget duplikeret indhold på b-spis hjemmeside, men virksomheden kunne SEO optimere, ved at lave en produktbeskrivelse til deres vine på vinkortet, så der ikke kun er vinens navn. Hvis virksomheden implementerer denne produkttekst til vinkortet, skal de dog sørge for at det ikke er duplikeret indhold fra andres hjemmesider/distributørens produktbeskrivelser, når de laver deres egne produkttekster.

2. step: Søgeordsanalyse

Kort beskrivelse/antagelse af målgruppen for b-spis:

(har du allerede kunder – dyk ned i din Google Analytics og Search Console)

B-spis primære målgruppe er voksne par i alderen 50-55 år, der ikke længere har børn boende hjemme. De er madentusiaster og de er ikke prisfølsomme, da maden kommer i første række. De ønsker at støtte lokalt hvis muligt, men findes der ikke restauranter med det ønskede niveau (højt) inden for mad kører de udenbys. Besøg på restauranter med højt niveau inden for mad, vil for målgruppen typisk være i weekender og ferie, hvor de kan tage sig god tid til at nye oplevelsen. Udover maden vægter det tilhørende vinkort også højt hos målgruppen, og det skal gerne være det bedste af det bedste når de nu er afsted.

3-5 forskellige udvalgte ord:

Ord udvalgt på baggrund af hvad målgruppen antageligt ville søge på.

  • Gourmet restaurant
  • Gourmet middag
  • 3-retters menu
  • Gastronomisk oplevelse
Google Search:

Søgeord: Gourmet restaurant.
Det er tydeligt, at søgning af ”gourmet restaurant” typisk følger af en geografisk placering, der opfylder målgruppens ønske om placering.

Søgeord: Gourmet middag.
Igen er det tydeligt, at søgning af i dette tilfælde ”gourmet middag” typisk følger af en geografisk placering, der opfylder målgruppens ønske om placering. Ydermere kommer antal som ”for 2 (personer)” frem som tilføjelse til søgeordet og ”hjemme”. 

Søgeord: 3-retters menu
Kort sagt viser Google search forslag til tilføjelse af geografisk placering af den 3-retters menu man søger. Men også 3-retters menu, til ud af huset forslås.

Søgeord 4: Gastronomisk oplevelse
Gastronomisk oplevelse er ikke et søgeord der har mange lig søgeord, og derfor er de nedenstående forslag til søgninger langt fra ”gastronomisk oplevelse”. Alligevel hjælper google dig til at finde andre søgninger, fx: mente du ”madoplevelser ..placering..”? eller ”gourmet ophold/gavekort”?

Google relaterede søgninger:

Gourmet restaurant:

Gourmet middag:

3-retters menu:

Gastronomisk oplevelse:

Ubersuggest (gratis værktøj):

Gourmet restaurant:

Gourmet middag:

3-retters menu:

Gastronomisk oplevelse:

Ved hjælp af Übbersugest er det meget tydeligt, at mange af de relevante søgeord kræver en specifikation ift. placeringen/byen/regionen. Fx ville det være relevant for B-spis, at bruge søgeordet ”Gourmet restaurant Sjælland”, da det har større søgevolumen end ”Gourmet restaurant Næstved”, hvor de selvfølgelig også skal dukke op i Google søgningen.
De valgte søgeord uden tilføjelse af placeringen har meget høje søgevolumener, og koster der for også mere i CPC (cost per click).

Rebutter.me (gratis værktøj) og Answer the public (gratis værktøj):

Med disse værktøj er det muligt at se, hvad andre har søgt på og stillet af spørgsmål i forbindelse med et udvalgt søgeord.

Gourmet restaurant:
Af resultatet til dette søgeord fremgår det tydeligt, at mange stiller spørgsmål til hvad gourmet egentlig er. På b-spis hjemmeside beskriver de hvad de gør/laver med ordene ”en kulinarisk oplevelse”, som derefter beskrives. Det er fåtallet der søger efter “kulinarisk oplevelse”, og derfor burde virksomheden overveje at ændre deres beskrivelse af hvad de gør/laver til ”gourmet mad” og en beskrivelse af hvad det indebærer fra deres side af, samt lidt om hvad det er.

Gourmet middag:
Af resultaterne var der i øjenfaldende søgeord som ”Gourmet middag med vin”/Gourmet middag med vinmenu” og ”Gourmet middag hjemme”/”Gourmet mad hjemme”.
Det viser, at folk søger vin/vinmenu i supplement til “gourmet middag”, hvilket er et område b-spis også gør sig på, og dermed bør søgeord som disse indgå i b-spis SEO.
Ydermere er det tydeligt at gourmet mad/middag også efterspørges ift. at kunne fås hjemme, altså take away, hvilket også er noget b-spis gør sig i engang imellem, men ofte kun promoveres på deres Facebook og ikke tydeligt af deres hjemmeside. I stedet for at promovere det som take away, bør de anvende ordene “gourmet ud af huset”/”gourmet i hjemmet” eller i hvertfald tilføje gourmet til take away; ”gourmet take away”.

3-retters menu:
I forhold til dette søgeord er det afgørende at virksomheden både tilføjer ”3 retters menu” og ”3-retters menu”, da brugerne både søger med og uden bindestreg.
Samtidigt er ”ud af huset” og ”take away” igen noget folk søger på, her i forbindelse med søgeordet ”3 retters”.

Gastronomisk oplevelse:
Af disse resultater er det igen tydeligt, at det er afgørende at tilføje placeringen (”gastronomisk oplevelse Næstved”), da mange brugere søger geografik i forhold til restauranter/oplevelser.
Ydermere skal der lægges mærke til at søgeordet søges på, på to forskellige bøjninger; ”gastronomisk” og ”gastronomi”.

3. step: On-page/On-site SEO.

Optimer de elementer på din hjemmeside som påvirker dine placeringer i Google.

Herunder et eksempel på en tekst (content) der kan forbedre b-spis rangering på Google, med udgangspunkt i optimering af ”hjem”, altså homepage på b-spis.dk der på nuværende tidspunkt anvender ”kulinarisk kærlighed” som overskrift til hvad de gør/laver/tilbyder.

Nedenstående eksempel på content tekst er opdigtet med egen tilvirkning og inspiration fra b-spis hompage afsnit om ”kulinarisk kærlighed”. Alt markeret med rød er mit SEO arbejde.

Velkommen

Til b-spis


KONCEPT

Gastronomisk oplevelse på højt plan

Vi b-spis er en gourmetrestaurant placeret i Næstved. Vi samler mad entusiaster, både lokale som udefrakommende på hele Sjælland.

Vi bestræber os på at levere gourmetmad på højt niveau. Smagen og den gode oplevelse er vægtet højt. Gourmetmiddagene fuldendes med en vinmenu bestående af 250 forskellige vine. På den måde kan du afstemme den helt rigtige vin til middagen.
Vi levere denne samlede pakke af en oplevelse, i vores rolige og smukke omgivelser i restauranten.

Ønsker du at nyde din gourmetmiddag hjemme, frygt ej. Vi har gourmetmiddag take away.
Vi tilbyder en 3-retters menu ud af huset, som månedligt ændres efter hvilke råvarer der er i sæson. Så kan du få gourmetmad hjemme efter årstiden.
OBS:
* Minimum bestilling af
gourmetmiddag for 2.
* Gourmetmiddag inkl. vinmenu kan tilføjes.

Vi byder også på catering, vin i vores vinbar, mødelokaler og mulighed for privat dining.

GOURMETMIDDAGE

Køkkenchef, Årets kok 2019
Kristoffer Ringsing:

Gourmet er kulinarisk kunst i form af fin mad og drikke. Jeg vil gerne sætte mit eget præg på gourmet hos b-spis.

Jeg ønsker at servere ærlig mad for mine gæster. Det hele går ikke op i brugen af pincet, men kærlighed til hver enkelt ret og servering.
Jeg forsøger at kokkerer
e gourmetmiddage der følger sæsonen. De laves på lokale råvarer og råvarer fundet i nærområdets skove og strande.
Med alt dette ønsker jeg og mit team, at vores gæster skal have en gourmetmiddag med en masse smagsoverraskelser. De skal gøre vores gæster glade og mætte, sammen med en magisk oplevelse i vores vinmenu“.

Vinglas ligger på marmor
Lix-tal:

Her tjekkes lix-tallet på det færdige overstående content, med hjælp fra følgende link.

Lix-tallet = 34 (sværhedsgrad = let)

4. step: Off-page/Off-site SEO

Alt det som foregår på dit website, men som du stadig kan tage en vis kontrol over:

3 forslag til hvor b-spis kan off-site optimere:

1. Først og fremmest, skal b-spis fokusere på at drive trafik til deres website fra deres posts og anden aktivitet på deres Facebook. Det er nemlig tydeligt, at de er meget aktive på deres Facebook frem for deres website, og ved at drive trafik fra deres Facebook til deres website placerer de sig også bedre SEO-mæssigt (Google organisk placering).

b-spis facebookpost dessert

Fx i det viste opslag ovenfor, burde de skrive under den nuværende tekst: ”Se hele vores menukort lige her: https://b-spis.dk/menu-kort/hovedret/”.
På den måde har læseren nem adgang til at se hele menukortet, hvis de ønsker at se mere end bare desserten.  

2. Det samme gør sig gældende på virksomhedens Instagram, hvor de også er meget aktive. De laver mange ”teasere” til deres menuer, ligesom ovenstående hvor de lægger et billede ud af en ret fra fx en 8 retters menu. De gør læserne nysgerrige, men hjælper dem ikke selv over til deres website, og det kan betyde at de mister potentielle og interesserede kunder.

b-spis instagram post mad

Fx dette post på deres Instagram, her mangler i hvert fald et link til hjemmesiden, hvor læseren kan finde mere information og eller bare et hint til hvor de kan se mere ”se mere på vores hjemmeside”. Selvfølgelig vil det være bedst med et link til hjemmesiden, men en lille tekst som ovennævnt er bedre end ingenting.

3. Et sidste forslag kunne være ekstern linkbuilding, fx i form af link til b-spis egen vin-distributør og link til b-spis fra deres vin-distributør.

I og med B-spis ikke har valgt at lave produktbeskrivelser af deres vine fra deres vinmenu, kunne det være en mulighed at linke relevant til deres vin-distributør, hvor læserne kan læse mere om de forskellige vine. For at denne linkbuilding vil give resultater i forhold til b-spis Google placering, er det afgørende at deres vin-distributør også linker tilbage til b-spis.


Se også annonceopgaven (SEM) der også tager udgangspunkt i b-spis.